I 1988 overtog vi gården, der er Sørens fødehjem. Gården blev omlagt til økologi i 1991 og i dag har det udviklet sig til et økologisk landbrug med gartneri og gårdbutik.
Økoladen er et alsidigt økologisk landbrug, der foruden gartneri og gårdbutik også har pasning af økologiske kvier for en lokal økolog, hvorfra vi også køber oksekødet. Dyrene græsser hele udesæsonen i vores eng. Samtidig dyrkes der ca. 80 ha. med græs, korn og majs til foder til dyrene. En del af arealerne er engjord, der er fine til afgræsning af kvier.
En del af vores engarealer hører ind under Lem kær vådområde, der ligger op ad Venner Å. Det vil sige, at marken står under vand fra åen om vinteren, men er et udmærket afgræsningsareal om sommeren.
Fra 1995 og indtil 2021 havde vi jerseykøer med kalve, kvier og stude. Og mælken fra køerne leverede vi til Thise Mejeri.